 |
|
Har du fået dette nyhedsbrev tilsendt fra en ven eller kollega, og vil du gerne have dit eget, kan du tilmelde dig her |
|
|
|
Kære
Kender du det, at du har brug for at løfte dine medarbejderes kompetencer, men har svært ved at undvære dem fra driften?
De fleste kurser og efteruddannelsesforløb afholdes typisk i dag som hele kursusdage. Det kan hurtigt skabe udfordringer i den daglige drift – især når du har svært ved at undvære dine medarbejdere i hele dage ad gangen.
Men den udfordring kan du nu undgå. Du behøver faktisk ikke undvære medarbejdere i flere dage i træk for at udvikle deres kompetencer.
Som en del af det landsdækkende projekt Arbejdskraft nu og til fremtiden udbyder flere erhvervsskoler nu fleksible kurser, hvor undervisningen fx afholdes ned til en time om dagen, fordeles på halve dage og/eller foregår online.
Det betyder, at du som leder nu har lettere ved at styrke dine medarbejderes kompetencer, uden det går ud over driften.
Få mere ud af dine medarbejdere – også dem på nedsat tid
De fleksible kurser gør især, at medarbejdere, der ikke kan arbejde fuld tid, også kan opnå nye kompetencer. På den måde kan de påtage sig nye typer opgaver og fx aflaste dine faglærte medarbejdere, så de faglærte har mere tid til deres specialiserede opgaver.
Har du allerede medarbejdere på nedsat tid, som kunne bruge et fagligt løft, så tag fat i din regionale kontaktperson i projektet. Du finder deres kontaktoplysninger i bunden af denne mail eller på Cabis hjemmeside.
I dette nyhedsbrev kan du læse om de mange gevinster ved fleksible kurser, og hvordan du, helt gratis, kan blive hjulpet godt i gang via projektet Arbejdskraft nu og til fremtiden. |
|
|
|
 |
|
Nyhedsbrevet udsendes som en del af projektet Arbejdskraft nu og til fremtiden, der er støttet af Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. |
|
|
|
|
|
Find fleksible kurser
Her finder du fleksible kursusforløb, der er tilrettelagt, så medarbejdere på nedsat tid kan deltage og få opkvalificering, som passer ind i en hverdag, der ikke er indrettet efter fuldtidsarbejde.
Kurserne udbydes af ZBC, AMU Nordjylland, Aalborg Handelsskole og Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser.
Find fleksible kurser inden for fx regnskab, AI, rengøring, lager og transport.
|
| Se kursustilbud |
|
|
|
|
|
|
Er der et kursustilbud, du mangler?
Ring eller skriv til din regionale kontakt i projektet, og hør, om det er muligt at få oprettet et fleksibelt kursus, der er tilpasset jeres behov.
Find deres kontaktoplysninger nederst i denne mail. |
|
|
|
|
|
|
4 eksempler på, hvordan opkvalificering forbedrer forretningen
Her finder du fire fiktive eksempler på, hvordan fleksibel opkvalificering af en medarbejder på nedsat tid skaber mere værdi for virksomheden. |
|
|
 |
|
Hvordan kan et kursus i bogholderi frigøre tid for ejeren af et tømrerfirma?
Forestil dig et tømrerfirma, hvor ejeren hele tiden må udskyde de daglige administrative opgaver på grund af travlhed. |
-
De har Jens ansat i fleksjob på 10 timer, som gerne vil have flere opgaver.
-
Jens har dog brug for et kursus i bogføring for at kunne stå for opgaver som fakturering og momsregistrering.
-
Mulig løsning: At sende Jens på AMU-kurset "Bilagsbehandling med efterfølgende kasserapport", som afholdes online.
|
|
 |
|
Hvordan kan et AI-kursus effektivisere arbejdsgangene på et kontor?
Lad os sige, at man på et kontor gerne vil bruge AI til at effektivisere arbejdsgangene. |
-
På kontoret er Mathias ansat i småjob på 10 timer om ugen, hvor han løser opgaver som fx at booke møder og bestille varer.
-
Mathias vil gerne stå for at effektivisere arbejdsgangene, men han mangler den rette viden til at komme i gang.
-
Mulig løsning: At Mathias kommer på et AMU-kursus om AI, som afholdes over fire halve dage.
|
|
|
|
|
 |
|
Hvordan kan et kursus i at lave lune og kolde retter forbedre driften i et køkken?
I dette eksempel har et køkken brug for ekstra hjælp til at lave færdigretter. |
-
I køkkenet arbejder Hannah 15 timer om ugen og hjælper med at lave sandwiches. Hun vil gerne op i tid.
-
Opgaven med færdigretter kræver dog, at Hannah kommer på kursus i at lave lune og kolde retter.
-
Mulig løsning: At Hannah deltager i et AMU-kursus, som gennemføres over seks halve dage fordelt på 3 til 6 uger.
|
|
 |
|
Hvordan kan et kursus i regnbede gavne vedligeholdelsen af en campingplads?
Et eksempel kan være, at en campingplads vil etablere et regnbed, så de bedre kan håndtere store mængder regn. |
-
Flemming er ansat i fleksjob i 16 timer om ugen på grund af nedslidning. Han er ansvarlig for vedligehold af udearealer.
-
Han mangler viden om etablering og vedligeholdelse af regnbede.
-
Mulig løsning: At give ham et AMU-kursus om etablering af regnbede, der afholdes over ti halve dage over tre uger.
|
|
|
|
|
|
Udvikl dine medarbejdere i takt med virksomhedens vækst
Opkvalificering bliver tit forbundet med lange forløb og undervisning på skolebænken, men der findes en lang række AMU-kurser, der kan tages i små bidder, og som giver færdigheder, der kan bruges direkte på arbejdspladsen.
Det forklarer Kathe Højberg Jensen, projektleder hos erhvervsskolen ZBC. Som kernepartner i projektet Arbejdskraft nu og til fremtiden hjælper ZBC virksomheder med at finde medarbejdere blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Derudover koordinerer ZBC de fleksible kurser, som erhvervsskoler rundt om i landet udbyder gennem projektet. |
|
 |
|
Kathe Højberg Jensen, projektleder, ZBC |
|
|
|
"Der findes fx kurser, der giver kran- eller truckcertifikat, svejsekurser, kursus i sikkerhed ved vejen og forskellige IT- og AI-kurser. Fælles for kurserne er, at de giver medarbejderen kompetencer til at løse nye opgaver i virksomheden, og at medarbejderen kan tage kurset i mindre bidder, så det passer til medarbejderens ressourcer," forklarer Kathe Højberg Jensen. |
|
En investering i virksomhedens udvikling
Ifølge Kathe Højberg Jensen handler det om at se opkvalificering som en investering i virksomhedens udvikling frem for som fravær fra arbejdspladsen:
"Mange virksomheder ser medarbejderen ud fra de opgaver, vedkommende kan løse i dag. Med den rette opkvalificering kan medarbejderen gradvist påtage sig nye opgaver og blive en endnu større ressource for virksomheden."
Når medarbejdere får mulighed for at udvikle deres kompetencer, kan de ofte løse flere opgaver og bidrage med mere i virksomheden. Det gælder også medarbejdere med nedsat arbejdsevne.
"Løbende opkvalificering gør det muligt at dygtiggøre sine medarbejdere, opretholde et højt kvalitetsniveau og effektivisere arbejdsgange. På den måde udvikles medarbejdernes kompetencer i takt med virksomhedens behov og vækstpotentiale," afslutter Kathe Højberg Jensen. |
|
|
|
|
|
Case:
Deltidsansat pladsmand giver gartnerne mere tid hos kunderne
Anlægsgartnervirksomheden Heino Vistisen har samlet flere praktiske opgaver i to nye ansættelser på få timer om ugen.
Det frigiver tid hos de faglærte og styrker virksomhedens ESG-arbejde.
”Vi stod egentlig ikke og skreg efter arbejdskraft. Jo, faglært arbejdskraft har man altid brug for, og den er svær at få fat på. Men henvendelsen fra ZBC fik os til at tænke over, hvilke andre opgaver vi egentlig har,” forklarer indehaver Anette Vistisen. |
| Få hele historien |
|
|
|
|
|
|
|
Det betaler sig at gentænke arbejdsfordelingen i virksomheden
I en klumme fortæller Cabis direktør, Mette Rønnau, hvordan mangel på arbejdskraft ofte bliver til et spørgsmål om, hvilke verdensdele nye medarbejdere skal komme fra.
Men vi har allerede arbejdskraften i Danmark, hvis vi ser anderledes på opgaverne. |
| Lad mig vide hvordan |
|
|
|
|
|
|
|
|
Få gratis hjælp til at opkvalificere dine medarbejdere
Ring eller skriv til din regionale kontaktperson. Sammen kan I finde frem til, hvilke fleksible kurser du med fordel kan sende dine medarbejdere på. |
|
|
|
|
|
 |
|
Region Hovedstaden
Ann Mai Mouridsen, projektleder, Hans Knudsen Instituttet
2282 2381 | aim@hki.dk |
|
|
|
|
|
Få løbende inspiration – følg os på sociale medier: |
|
|
|
Vi arbejder for et arbejdsmarked med plads til flere.
Vi hjælper virksomheder og kommuner med løsninger, der gør
det nemmere at rekruttere og fastholde flere. |
|
|
|
Cabi Åboulevarden 70, 3. 8000 Aarhus C Denmark
Du modtager denne mail, da du har sagt ja tak til at modtage nyheder fra Cabi eller nyt om projekt Arbejdskraft nu og til fremtiden.
Opdater personlige oplysninger eller afmeld nyhedsbrev |
 |
|
|
|
|