Share

Lær af erfaringerne fra anlægsgartnerbranchen
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌

Har du fået dette nyhedsbrev tilsendt fra en ven eller kollega, og vil du gerne have dit eget, kan du tilmelde dig her

Kære


Mangel på faglært arbejdskraft er og bliver en af de største udfordringer for danske virksomheder. 


Tal fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd viser, at vi i 2030 vil mangle 99.000 faglærte.


Den udfordring bliver kun større af, at én ud af tre elever ikke gennemfører deres erhvervsuddannelse. Det fremgår af en undersøgelse fra forsknings- og analysecentret VIVE.


Anlægsgartnerbranchen er en af de brancher, der oplever udfordringer med rekruttering, frafald blandt lærlinge og mistrivsel blandt de yngre medarbejdere.

Ham, jeg skulle gå med, hørte musik i høretelefoner. Han gad ikke snakke med mig – og så holdt jeg også op med at snakke. Det var vildt trist. – Ung lærling.

Det er samtidig en branche med vilje og motivation til at ændre statistikken.

Hvis vi ikke kan tiltrække de unge, så kan vi lukke butikken. – Leder og lærlingeansvarlig i anlægsgartnervirksomhed. 

Derfor hjælper Cabi lige nu 12 anlægsgartnervirksomheder med at styrke trivslen blandt deres unge lærlinge og øvrige medarbejdere.


I dette nyhedsbrev kan du se nogle af de initiativer og værktøjer, der allerede nu har skabt gode resultater.


Fælles for dem alle er, at ganske små greb gør en stor forskel. Det er greb, som alle, der arbejder med lærlinge og elever, uanset branche, vil kunne blive inspireret af.

Vi kan se, at det, der får de unge til at blive, ikke kun er den faglige oplæring, men også relationen til deres kolleger. – Birgitte Poulsen, projektleder og chefkonsulent i Cabi.

4 tips til den gode start for unge lærlinge


Hos Have og Skov er det lykkes dem at give deres lærlinge en god opstart. I videoen giver ejer Uffe Klinkby fire tips til, hvordan du kan skabe en god start for dine unge medarbejdere.


"For at fremme trivslen hos os har vi meget dialog og åbenhed om, hvad det er, lærlingen skal den første tid. Vi spørger fx både lærlingen og svenden om, hvordan dagen er gået og fornem-mer, om der er god pingpong mellem dem" – Uffe Klinkby.

4 tips til den gode start for unge lærlinge - hos anlægsgartner Have og Skov.

Skabelon til introplan for unge lærlinge


En god modtagelse og introduktion til virksomheden kan bidrage til øget trivsel og fastholdelse af unge lærlinge. 


Denne skabelon hjælper dig med at lave en introplan, der indeholder de væsentligste ting, der skal til, for at både din nye lærling, dine kolleger og du som leder får en god start på samarbejdet.

Se mere

Se, hvad der betyder noget for unge lærlinge


Her har du udtalelser fra unge lærlinge om, hvad der betyder noget for deres trivsel.

  • “Det betød alt, at min mester tog sig tid den første tid.”

  • “Det er rart, at der er nogen, der følger op. At man ikke bare bliver glemt.”

  • "Det er rart at blive spurgt, hvordan det går.”

  • “Der skal være mere anerkendelse af det, jeg gør godt – i stedet for kun påpegning af fejl.”

  • ”Jeg vil rigtig gerne lave noget socialt med de andre – fx om fredagen og måske møde de andres familier."

Forsker: "Mød de unge dér, hvor de er"


Mette Lykke Nielsen forsker i unges arbejdsliv og ifølge hende handler det om at møde den unge dér, hvor de er.


"Der er ikke noget videnskabeligt bevis for, at de unge som samlet generation er mere sårbare, end de ældre generationer var, da de startede på arbejdsmarkedet. Men de unge er i starten af deres arbejdsliv og skal først til at lære, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads – forventninger, de uskrevne regler, og hvordan man løser opgaverne her," forklarer hun.


Mette Lykke Nielsen opfordrer derfor til, at man som arbejdsgiver er nysgerrig og spørger ind til, hvad den unge har brug for.

Mette Lykke Nielsen, Ph.D Lektor, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

"De unge har meget på spil. Mange har store forventninger til arbejdet, og langt de fleste ønsker bare at gøre det så godt som muligt. Det er vigtigt at give dem en god start og vise interesse for dem som person. Selvom de unge er et andet sted i livet end ældre generationer, har de alle formodentlig en fælles interesse for faget. Og det er et godt udgangspunkt for at skabe en god relation," afslutter Mette Lykke Nielsen.

Anette Hansen, seniorkonsulent i Cabi

Det er en masse små greb – ikke atomfysik


Anette Hansen er seniorkonsulent i Cabi og har hjulpet anlægsgartnervirksomhederne i projektet med at sætte gang i initiativer, der kan fremme trivslen hos de unge lærlinge og hele arbejdspladsen.


"Vi har arbejdet med en masse små greb, der har givet mere ro og systematik på arbejdspladserne. Her har lærlingene været vigtige medspillere til at sætte gang i initiativer. Og det har ikke kun kommet lærlingene til gode, men også alle de andre," forklarer Anette Hansen.

Hun fremhæver, at mere systematik og struktur har gjort det lettere for medarbejderne at løfte deres opgaver i en travl hverdag. Når alle ved, hvad der skal ske, hvornår og hvem der har ansvaret, så frigiver det energi og skaber klarhed i opgaverne.


"Mange af de virksomheder, vi har arbejdet med, er mindre virksomheder, som på kort tid er vokset fra at være 5 medarbejdere til 20-30 medarbejdere. Det er gået så stærkt, at man ikke har fået bygget den rette struktur i forhold til antallet af medarbejdere," forklarer Anette Hansen og afslutter:


"Vi ved, at arbejdet med at skabe struktur og følge løbende op på medarbejders trivsel, er med til at fastholde medarbejdere."

Eksempler på tiltag:

  • Fælles arrangementer, hvor medarbejderne kan lære hinanden bedre at kende. Fx ved at man spiller spil eller mødes over en ristet pølse.

  • Abonnere på en app, hvor de kan samle al kommunikation. Fx beskeder til alle medarbejdere, manualer til maskiner, kort over vinterrydning, social platform.

  • Lave en håndbog til et godt lærlingeforløb, som er suppleret med nogle videoer – særligt for dem, der ikke er så gode til at læse.

  • Involvere svende i ansættelsessamtalen, så han/hun også er med til at finde ud af, om der er et godt match mellem arbejdsplads og lærlingen.

  • Inddrage arbejdsmiljørepræsentant mere i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, så lederen har en sparringspartner og ikke står med det alene.

  • Skabe struktur og systematik på arbejdspladsen. Fx få orden i arbejdsbilerne eller lave piktogrammer, så arbejdsredskaber har en fast plads.

  • Målrette samtalen om trivsel. I stedet for blot at spørge "hvordan går det?", kan man snakke om, hvad der er vigtigt for ens trivsel på arbejdspladsen. Fx ved at bruge værktøjet Dialognøglen (find link til værktøjet nedenfor).

På Cabis hjemmeside finder du mere inspiration til, hvordan du tager imod en ung i din virksomhed.

Find mere inspiration

Få gang i snakken om trivsel


Dialognøglen er et godt værktøj, når du skal snakke med din lærling om, hvordan vedkommende bedst trives på arbejdspladsen.


Værktøjet er med til at finde frem til de vigtigste ting at få talt om – både for dig som leder og for din lærling.


Det giver jer et godt udgangspunkt for at lave en solid forventningsafstemning og tale om eventuelle tilpasninger.

Gå til værktøj

Jeg bruger dialognøglen i alle mine samtaler med medarbejderne – ikke kun med lærlingene. Når vi krydser temaerne af, bliver samtalerne langt mere målrettede, og vi får talt om det, der er vigtigst. – Leder i anlægsgartnervirksomhed.

Om projektet Styrket trivsel blandt unge anlægsgartnere og deres virksomheder


Projektet har fokus på unge lærlinge i anlægsgartnerbranchen og deres virksomheder. Formålet er at afprøve og udbrede tiltag, der modvirker mistrivsel og frafald hos unge lærlinge og understøtter den mentale sundhed på arbejdspladsen.


Der deltager i alt 12 anlægsgartnervirksomheder i projektet. 


Projektet er støttet af Velliv Foreningen og gennemføres i samarbejde med Danske Anlægsgartnere, 3F, Jordbrugets UddannelsesCenter Århus og AMU Nordjylland.

Læs om projektet

Har du spørgsmål eller brug for sparring?

Så er du velkommen til at tage fat i Anette og Birgitte.

Anette Hansen

Seniorkonsulent

4038 5474 | ah@cabiweb.dk

Birgitte Poulsen

Chefkonsulent

2293 7666 | bpo@cabiweb.dk

Vidste du at…


Du kan ringe til Cabi og få gratis hjælp og sparring.


Fx om håndtering og forebyggelse af sygefravær, socialt ansvar, rekruttering, samarbejde med jobcentret og meget mere.



8612 8855

Podcast: Arbejdsplads til flere


Få viden og inspiration til, hvordan du som leder eller HR-ansvarlig kan tiltrække nye medarbejdere og skabe en socialt ansvarlig arbejdsplads med en lav medarbejderomsætning og et sundt arbejdsmiljø.


Find Cabis podcast

Få løbende inspiration – følg os på sociale medier:

Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked,
hvor mennesker og virksomheder lykkes!

Cabi
Åboulevarden 70, 3.
8000 Aarhus C
Denmark
Du modtager denne mail, da du har sagt ja tak til at modtage nyheder fra Cabi.

Opdater personlige oplysninger eller afmeld nyhedsbrev

Email Marketing by ActiveCampaign