Share
Ledige fra kanten af arbejdsmarkedet er en nøglebrik i grøn omstilling
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌

Kære


Ved du, hvad grøn omstilling og ledige fra kanten af arbejdsmarkedet har med hinanden at gøre?


De har det tilfælles, at de er hinandens løftestang.


Det viser delresultat fra projekt Grøn omstilling – en nøglebrik til social inklusion, som Cabi er projektleder for.


Her arbejder jobcentre og erhvervsråd i Esbjerg, Holstebro, Hedensted, Herning og Ikast-Brande sammen om at hjælpe de lokale virksomheder med at identificere de opgaver, der er relateret til grøn omstilling, som ufaglærte kan løse på nedsat tid


Virksomheden bliver inspireret til at finde opgaver, der kan varetages af ledige, som ikke kan arbejde på fuld tid. 

Det rykker virkelig nu. Virksomheder, jobcentre, erhvervsråd og erhvervsskoler indgår i stærke samarbejder, der har resulteret i, at 175 virksomheder har sagt ja til at inkludere ledige fra kanten til at løse grønne opgaver. Det tal kommer til at vokse, siger Carsten Lunden, seniorkonsulent i Cabi og projektleder for Grøn omstilling – en nøglebrik til social inklusion.

Carsten Lunden fremhæver et vigtigt perspektiv fra projektet:

Når så mange virksomheder kan se værdien af at inkludere ledige fra kanten til at håndtere restmaterialer og lignende opgaver, siger det noget om, at den grønne omstilling ikke kun kalder på specialuddannet arbejdskraft. Der er også brug for ledige, der ikke kan arbejde 37-timer.

Projektet slutter i begyndelsen af 2025. Inden da forventes 975 virksomheder i de fem kommuner at blive tilbudt sparring fra jobcenter eller erhvervsråd om, hvordan de får løst grønne opgaver ved at onboarde en medarbejder, der kan bidrage på nedsat tid.


Det er forventningen i projektet, at op imod 300 ledige kommer i beskæftigelse og løser grønne opgaver i cirka 250 virksomheder i løbet af projektperioden.


I dette nyhedsbrev får du:

  • Inspiration til, hvad grønne opgaver er

  • En nem metode til, hvordan I identificerer de grønne opgaver

  • Casesamlingen ”Grøn omstilling og flere i arbejde”.

Desuden kan du møde Line Kofod, der i sin virksomhed kombinerer grøn omstilling og social inklusion.

Projekt Grøn omstilling – en nøglebrik til social inklusion er medfinansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Find de grønne opgaver i virksomheden


Har I afdækket, om I har opgaver til ufaglærte, som vil bidrage til den grønne omstilling?


Det kan være opgaver, I ikke får løst i dag, eller opgaver, der vil frigive tid hos de faglærte, hvis I overdrager dem til en medarbejder, der er hos jer nogle timer om ugen.


Det grønne opgaveværktøj kan hjælpe dig på vej.

Sådan bruger du værktøjet: 

  1. Notér den konkrete opgave

  2. Anslå de ugentlige timer

  3. Vurder, hvilke forudsætninger opgaven kræver.

Grønne opgaver er opgaver, der bidrager til grøn omstilling, såsom miljøbeskyttelse, ressourcebesparelse og klimaindsats. På siden finder du også eksempler på grønne opgaver.

Læs mere og hent værktøjet

Case: Sådan løses de grønne opgaver i St. Hippolyt


Line Kofod er direktør i virksomheden St. Hippolyt, der sælger foder til heste.

Virksomheden er med i projekt Grøn omstilling – en nøglebrik til social inklusion.


Vil du vide, hvordan grøn omstilling og socialt ansvar går op i en højere enhed i St. Hippolyt?

Læs Lines erfaring

Casesamling: 6 virksomheder, der får løst grønne opgaver af ledige fra kanten 

Hvis du vil have endnu mere inspiration til opgaver, der bidrager til virksomhedens grønne omstilling, kan du gå på opdagelse i Cabis casesamling ”Grøn omstilling og flere i arbejde”.


Her møder du seks virksomheder fra vidt forskellige brancher, der alle får løst grønne opgaver af mennesker, der ellers har haft svært ved at komme i job. 


Lise Haubo Korsgaard, medindehaver af Salling Autogenbrug fremhæver, hvad de opnår ved at tage socialt ansvar:

Vi får flere og flere kunder, der vælger at få skrottet deres bil netop hos os, fordi de har læst om vores grønne profil eller hørt om, hvordan vi arbejder med social bæredygtighed.

Hent casesamling

Har du spørgsmål eller brug for sparring?

Så er du velkommen til at tage fat i Carsten, der sidder klar
til at svare på dine spørgsmål.

Carsten Lunden

Seniorkonsulent
2925 1109 | cl@cabiweb.dk

Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked,
hvor mennesker og virksomheder lykkes!

Cabi
Åboulevarden 70, 3.
8000 Aarhus C
Denmark
Du modtager denne mail, da du har sagt ja tak til at modtage nyheder fra Cabi.
Opdater personlige oplysninger eller afmeld nyhedsbrev


Email Marketing by ActiveCampaign