 |
|
Har du fået dette nyhedsbrev tilsendt fra en ven eller kollega, og vil du gerne have dit eget, kan du tilmelde dig her |
|
|
|
Kære
Arbejdsdagen er slut, og medarbejderne har fri. Men på ejerens skrivebord ligger der stadig fakturaer, som skal sendes, og bilag, som skal bogføres. Det bliver endnu en aften med administration.
Der er brug for hjælp. Spørgsmålet er, om der er arbejde og økonomi nok til at ansætte en medarbejder.
Den overvejelse kender Henriette Højer, administrerende direktør i FlexFabrikken, der hjælper virksomheder med at finde medarbejdere til job på mindre end fuld tid.
|
|
|
|
|
Jeg oplever alt for ofte virksomheder, der venter med at ansætte, fordi de ikke kan fylde en fuldtidsstilling. Men arbejdsmarkedet handler ikke om at fylde 37 timer. Det handler om at få løst de rigtige opgaver. Når virksomheder tør tænke i værdi frem for timetal, åbner der sig ofte helt nye muligheder, både for virksomheden og for den medarbejder, der får chancen, siger hun. |
|
|
En grafiker behøver ikke også stå for frokosten
Behovet kan også være en bestemt faglighed. Måske mangler virksomheden en grafiker, men har kun grafiske opgaver til en mindre del af arbejdsugen.
Så bliver løsningen let en bred stilling, hvor den nye medarbejder både skal løse grafiske opgaver, tage sig af administrationen og klare forskellige praktiske opgaver. Anne Brændbyge, seniorkonsulent i Cabi, peger på en anden mulighed. Virksomheden kan ansætte en grafiker i fleksjob på 10-15 timer om ugen og få netop den faglighed, den mangler.
Blandt dem, der er visiteret til fleksjob, er der også kandidater med lange uddannelser og specialistkompetencer, som efter sygdom eller en ulykke har fået nedsat arbejdsevne. De kan stadig have meget at bidrage med inden for deres fag.
Anne Brændbyge forklarer, at det første skridt er at få overblik over opgaverne og de kompetencer, de kræver. Dernæst skal virksomheden afklare, hvilke rammer der er nødvendige for at få arbejdet løst.
|
|
|
|
Vær klar over, hvad I kan gå på kompromis med, og hvad I ikke kan. Det kan være opgaver, der kan løses enten hjemmefra, på kontoret eller i en kombination af de to. Det kan også være, at I har behov for, at medarbejderen er fysisk til stede mandag, onsdag og fredag, siger hun. |
|
|
|
Måske er der allerede opgaver nok til en ny kollega. Brug Cabis gratis opgaveværktøj til at skabe overblik og se, hvilke opgaver der kan blive til et fleksjob hos jer. |
| Find opgaverne med Cabis opgaveværktøj |
|
|
|
|
Nyhedsbrevet udsendes som en del af projektet Arbejdskraft nu og til fremtiden, der er støttet af Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. |
|
|
|
|
|
|
|
To medarbejdere i fleksjob frigør tid for de faglærte
Hos Anker Andersen A/S i Ølholm samler Chris Brøchner og Trine Jensen Hansen mindre dele til virksomhedens pantmaskiner. De er begge ansat i fleksjob og har overtaget opgaver, som de faglærte tidligere løste.
”Hvis Chris og Trine ikke var her, skulle jeg have ansat en faglært mere på 37 timer,” fortæller fabrikschef Ove Stein til Jyllands-Posten.
Da virksomheden har svært ved at rekruttere faglærte, overvejer den at ansætte flere medarbejdere i fleksjob.
”Vi har overvejet at kigge efter flere i fleksjob, der kunne overtage opgaver fra vores elektrikere. Men vi skal være sikre på, at vi er rustet til at hjælpe dem og bruge den tid, det kræver, at køre dem ind,” siger Ove Stein i artiklen. |
|
|
|
|
|
|
Sådan finder du kandidaterne |
|
|
|
Når opgaverne er på plads, skal de rette kandidater kunne få øje på jobbet. Brug de kanaler, I normalt rekrutterer gennem, og skriv tydeligt, at stillingen kan besættes som et fleksjob. Beskriv opgaver, kompetencer og det forventede timetal. Så kan I også nå kandidater, der allerede er i fleksjob og gerne vil skifte job.
I kan også kontakte kommunen og få hjælp til at finde ledige kandidater visiteret til fleksjob. Uanset hvordan I finder jeres nye medarbejder, skal kommunen altid inddrages, før fleksjobbet etableres. |
| Sådan ansætter I i fleksjob |
|
|
|
|
Hvor meget støtte har en ny medarbejder i fleksjob brug for? |
|
|
|
Behovet for oplæring og støtte afhænger af den person, I ansætter. Nogle har erfaring fra et lignende job og kan hurtigt arbejde selvstændigt. Andre har brug for tættere opfølgning.
Som ved enhver anden ansættelse vælger I selv den medarbejder, der passer til opgaverne og jeres arbejdsplads. Tal med kandidaten om, hvad der skal til for at løse opgaverne og få en god arbejdsdag. Aftal, hvem der står for oplæringen, hvilke hensyn der skal tages, og hvornår I følger op. |
| Brug tjeklisten til en god opstart |
|
|
|
|
Hvad skal I betale, når I ansætter i fleksjob?
I betaler løn for medarbejderens effektive arbejdstid. Kommunen supplerer medarbejderens løn med et fleksløntilskud.
Fremmødetiden og den effektive arbejdstid kan være forskellige, fx hvis medarbejderen har brug for ekstra pauser. Kommunen vurderer arbejdsevnen i det konkrete job.
Få også styr på løn, pension og øvrige vilkår. Har I en overenskomst, skal den følges. Er I ikke dækket af en overenskomst, aftales vilkårene med udgangspunkt i en relevant, sammenlignelig overenskomst, hvis sådan en findes. |
| Få overblik over løn og ansættelsesvilkår |
|
|
|
|
Hvad nu, hvis ansættelsen ikke fungerer?
Kan en medarbejder i fleksjob opsiges? Det spørgsmål kan fylde, allerede før I ansætter.
Svaret er ja. Som ved andre ansættelser skal opsigelsen være sagligt begrundet, og de gældende regler skal følges.
Vær samtidig opmærksom på, at medarbejdere i fleksjob kan være omfattet af forskelsbehandlingslovens beskyttelse af personer med handicap. Hvis en afskedigelse skyldes handicappet eller følger heraf, skal I først undersøge mulighederne for rimelig tilpasning. Det kan fx handle om arbejdstid, opgaver eller hjælpemidler. |
|
|
| Se, hvad I skal være opmærksomme på ved opsigelse |
|
|
Er fleksjob en mulighed hos jer? Spørg Cabi
Har I opgaverne, men er i tvivl om næste skridt? Eller har I spørgsmål til rammerne for en ansættelse? Kontakt os, og få sparring om jeres muligheder.
Cabis sparring er gratis for virksomheder.
|
|
|
|
|
|
|
Brug Cabi i hverdagen
Hos Cabi finder du viden, værktøjer og gratis sparring, der kan hjælpe dig i det daglige arbejde med trivsel, fastholdelse, rekruttering og socialt ansvar.
Få gratis inspiration og værktøjer
Ring til os for sparring på 8612 8855
|
|
Cabi i medierne
Cabi bidrager til debatten om arbejdskraft, trivsel, inklusion, social ansvarlighed og udviklingen af beskæftigelsesområdet. Her finder du de seneste artikler, hvor vores viden og erfaringer indgår.
Se de seneste artikler og medieomtaler
|
|
|
|
|
|
|
Få løbende inspiration – følg os på sociale medier: |
|
|
|
Vi arbejder for et arbejdsmarked med plads til flere.
Vi hjælper virksomheder og kommuner med løsninger, der gør
det nemmere at rekruttere og fastholde flere. |
|
|
|
Cabi Åboulevarden 70, 3. 8000 Aarhus C Denmark
Du modtager denne mail, da du har sagt ja tak til at modtage nyheder fra Cabi.
Opdater personlige oplysninger eller afmeld nyhedsbrev |
 |
|
|
|
|