 |
|
Har du fået dette nyhedsbrev tilsendt fra en ven eller kollega, og vil du gerne have dit eget, kan du tilmelde dig her |
|
|
|
Kære
Når en medarbejder bliver sygemeldt i længere tid, har mange virksomheder været vant til, at kommunen automatisk følger med på sidelinjen og løbende holder samtaler med den sygemeldte. Fra 1. juli 2026 bliver den hjælp imidlertid mindre.
Når de nye regler træder i kraft, ændrer kommunens rolle sig i en række sygefraværsforløb. Hvis medarbejderen forventes tilbage inden for 26 uger, og sygdommen ser ud til at forløbe uden større problemer, kommer kommunen ikke længere automatisk tæt på sagen.
For en del virksomheder vil det ikke nødvendigvis vende op og ned på hverdagen. Mange ledere har allerede en tæt dialog med sygemeldte medarbejdere og klare aftaler om tilbagevenden. Men når et forløb trækker ud eller udvikler sig anderledes end forventet, kan ændringen få betydning. Det gælder især i små og mellemstore virksomheder, hvor ejeren eller den nærmeste leder både skal styre bemanding, kunder og opgaver og samtidig håndtere sygefraværssamtaler og kontakt til kommunen.
Derfor bliver det afgørende at vide, hvornår virksomheden selv skal handle, og hvornår den skal række ud efter hjælp, mener Birgitte Poulsen, chefkonsulent i Cabi. |
|
|
|
|
Det er værd at slå fast, at virksomhederne ikke står alene. Kommunen kan fortsat være en vigtig sparringspartner. Men fra 1. juli skal virksomheden i højere grad selv reagere, hvis et sygefraværsforløb udvikler sig anderledes end forventet, siger hun.
|
|
|
|
|
Sygefravær fylder i mange virksomheder
I 2024 modtog 448.000 personer sygedagpenge. For virksomhederne betyder det tusindvis af arbejdsdage, hvor en medarbejder er væk. Konsekvenserne viser sig ofte med det samme. Telefonen skal stadig besvares, kunderne forventer den samme service, og opgaverne forsvinder ikke, fordi en medarbejder er sygemeldt. Det er udfordringer, som mange virksomheder står med hver eneste dag.
Derfor handler de nye regler ikke kun om paragraffer. De handler om at opdage det i tide, når et fravær trækker ud, få taget samtalen med medarbejderen og vide, hvornår der er brug for hjælp udefra.
Hos kantine- og cateringvirksomheden Simply Cooking A/S med 85 ansatte er kommunen i dag en fast del af arbejdet, når sygefravær skal håndteres. Derfor forventer indehaver Martin Haugaard, at de nye regler vil kunne mærkes i hverdagen. |
|
|
|
|
Jeg kommer til at mangle kommunen som sparringspartner og myndighedsrepræsentant i relation til sygemeldinger. I dag har jeg en god kontakt i Københavns Kommune, som hjælper mig med at styre dialogen med medarbejderen, skabe struktur i samtaleforløb, lægge realistiske tilbagevendingsplaner og trykteste lægeerklæringer. Nu skal jeg til at finde ud af, hvad jeg gør i stedet, siger han.
|
|
|
|
|
I dette nyhedsbrev får du et overblik over de tidsfrister, du som arbejdsgiver skal kende ved en medarbejders sygefravær. Vi inviterer dig også til et webinar, hvor du kan få det fulde overblik over de nye regler. |
|
|
|
|
|
|
Fristerne du skal kende ved sygefravær
Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, skal virksomheden holde styr på flere frister og opgaver. Noget skal ske tidligt. Andet bliver vigtigt, hvis fraværet trækker ud, eller medarbejderen får brug for støtte til at vende tilbage.
De nye regler ændrer ikke på de grundlæggende frister. Du skal stadig holde kontakt, indkalde til sygefraværssamtale og anmelde fraværet, hvis du vil søge refusion. Men fra 1. juli 2026 skal du følge forløbet tættere. Hvis sygdommen udvikler sig anderledes end forventet, er det dig som arbejdsgiver, der skal reagere og kontakte kommunen. |
|
Det skal du især være opmærksom på:
- Senest efter fire uger skal du have indkaldt medarbejderen til den lovpligtige sygefraværssamtale.
- Du skal typisk anmelde fraværet og søge refusion på virk.dk inden for fem uger.
- Senest efter otte uger vurderer kommunen, om medarbejderen forventes at være syg i mere eller mindre end 26 uger, og om der er behov for hjælp fra kommunen.
- Hvis medarbejderen forventes tilbage inden 26 uger, og der ikke er behov for hjælp, har medarbejderen som udgangspunkt ikke samtaler med kommunen.
- Du kan kontakte kommunen, hvis sygdommen ændrer sig, eller hvis der opstår behov for støtte.
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
Du kan downloade Cabis tidslinje og bruge den som et praktisk overblik over de vigtigste trin i et længere sygefraværsforløb. Tidslinjen viser blandt andet, hvornår du skal indkalde til sygefraværssamtale, søge refusion og være opmærksom på kommunens vurdering. |
| Få det fulde overblik – download tidslinjen over længerevarende sygefravær |
|
|
|
Webinar: Få styr på reglerne på 45 minutter
Er du i tvivl om, hvad de nye sygedagpengeregler betyder for din virksomhed, kan du få et samlet overblik på Cabis webinar.
Webinaret er målrettet arbejdsgivere og giver dig en kort og praktisk gennemgang af de ændringer, der træder i kraft den 1. juli 2026. Her bliver du guidet gennem reglerne og får viden om, hvad du som arbejdsgiver skal være særligt opmærksom på, når kommunen får en mindre automatisk rolle i opfølgningen på sygemeldte medarbejdere.
På webinaret får du blandt andet svar på:
|
|
|
-
Hvad ændrer sig fra den 1. juli 2026?
-
Hvornår skal virksomheden selv reagere?
-
Hvornår kan kommunen stadig hjælpe?
-
Hvilke greb kan du bruge i dialogen med en sygemeldt medarbejder?
-
Hvordan kan du forebygge, at et fraværsforløb bliver unødigt langt eller uoverskueligt?
|
|
|
|
|
|
|
Har du spørgsmål eller brug for sparring?
Så er du velkommen til at tage fat i Tina eller Birgitte |
|
|
|
|
|
|
|
|
Vidste du at…
Du kan ringe til Cabi og få gratis hjælp og sparring.
Fx om håndtering og forebyggelse af sygefravær, socialt ansvar, rekruttering, samarbejde med jobcentret og meget mere.
8612 8855 |
|
|
Faglig viden – når det passer dig
Se eller genhør Cabis webinarer, når det passer ind i din hverdag. Her finder du faglig viden, konkrete råd og inspiration til dit daglige arbejde i virksomheden. Vælg mellem forskellige temaer og tag os med i ørerne – på farten eller ved skrivebordet.
Se webinarerne |
|
|
|
|
|
|
Få løbende inspiration – følg os på sociale medier: |
|
|
|
Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked,
hvor mennesker og virksomheder lykkes! |
|
|
|
Cabi Åboulevarden 70, 3. 8000 Aarhus C Denmark
Du modtager denne mail, da du har sagt ja tak til at modtage nyheder fra Cabi.
Opdater personlige oplysninger eller afmeld nyhedsbrev |
 |
|
|
|
|