Share
Vi har samlet en række tips og værktøjer til dig, der er udfordret af, at medarbejdere har hyppige, kortvarige perioder med sygefravær.
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌

Hej  

Med den rette indsats kan du komme langt med at reducere det drypvise sygefravær

Du skal vide, hvad du leder efter, og endnu vigtigere … at du overhovedet skal lede. Det er vilkårene, hvis du skal begynde at arbejde mere systematisk med det drypvise sygefravær. Men det kan betale sig at lede og finde mønstre i fraværet.  

Fakta er nemlig, at det helt korte sygefravær på en-to dage med 23,4 % udgør den største andel af det samlede sygefravær hos danske lønmodtagere. Det viser NFA's tal fra 2019. Samtidig er antallet af fraværsperioder stigende.  

Dyrt og driftsforstyrrende
Det gentagne kortvarige sygefravær er den mest driftsforstyrrende, dyre og vanskelige fraværstype for virksomhederne at håndtere. Drypvis sygefravær kræver derfor en særlig opmærksomhed. Håndteringen er ofte ikke sat i system på samme måde som med langvarigt sygefravær. Og sikringen af driften kommer hurtigt til at fylde mere end håndteringen af fraværet.

Når Cabis konsulenter er ude i virksomheder, møder vi ofte ledere, der slår ud med armene, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre med den håndfuld medarbejdere, der ofte har  spredte perioder med kortvarigt fravær. 

Måden du skal håndtere det drypvise sygefravær på, er også væsentlig anderledes end ved andre typer sygefravær.  

I dette nyhedsbrev har vi derfor samlet en række tips og værktøjer til dig, som vil i gang med at registrere, forebygge og sænke det drypvise fravær. 

Du kan læse mere om:

  • Data
    En systematisk tilgang til data om drypvis sygefravær er afgørende for at kunne identificere lige præcis den type fravær og følge udviklingen i tallene.

  • Den svære samtale
    Vi hører tit ledere give udtryk for, at de er nervøse for at fremstå fremstå mistroiske og kontrollerede fremfor omsorgsfulde, når de hyppigt må indkalde til sygefraværssamtale.

  • Forebyggelse
    En forebyggende indsats mod det drypvise fravær kræver, at man kan afdække, hvad der har indflydelse på fraværet.

"Drypvis fravær stiller store krav til akutløsninger. Det slider på lederne og på kollegerne, der skal sørge for at få opgaverne løst til tiden. Det drypvise fravær har på den måde større konsekvenser for bundlinjen end fraværsprocenten i sig selv."

Marlene Fabrin – Seniorkonsulent i Cabi

Brug data – sygefravær er ikke bare sygefravær

Det kan være en udfordring at skelne det sygefravær, der kræver en særlig opmærksomhed, fra dét som ikke gør. 

Det er derfor helt essentielt, at din virksomhed har en klar definition af, hvad drypvis sygefravær er. 

En fælles forståelse af, hvad drypvis sygefravær er, giver et klart signal til medarbejderne, og som leder kan du bruge definitionen som et udgangspunkt for, hvornår der skal afholdes sygesamtale. 

På Cabis hjemmeside om drypvis sygefravær kan du læse mere om. 

Hvilke registreringer du kan bruge for

drypvis sygefravær


Hvordan du kan bruge differentieret data for at nedbringe fraværet


Hvilke mønstre du kan bruge for at afdække det drypvise sygefravær.

Læs mere om brug af data

4 tips til at arbejde forebyggende med det drypvise sygefravær

Der er en række ting, du som leder med fordel kan være opmærksom på, når du vil sætte ind med en forebyggende indsats mod drypvis sygefravær:

  1. Kig efter årsager i arbejdsmiljøet
    Undersøg om der findes mønstre i jeres APV, trivselsmålinger eller sygefraværssamtaler, som peger på en årsag til fraværet.

  2. Husk at spørge medarbejderne
    Spørg medarbejderne om, hvad der skaber trivsel og mistrivsel hos dem.

  3. Vær opmærksom på de helt små dagligdags udfordringer 
    Små forstyrrelser i dagligdagen kan også være årsag til, at det drypvise fravær udvikler sig i negativ retning. Det kan være i løsningen af daglige opgaver eller samarbejdet med kollegerne.

  4. Tidlig handling giver mest effekt
    Hav løbende kontakt med medarbejderne, og sæt meget tidligt ind.

Det særlige ved den svære samtale om drypvis sygefravær

Samtalen kan have stor effekt, når du vil mindske det drypvise sygefravær. 

Disse ting kan du med fordel være opmærksom på, når du afholder samtale om drypvis sygefravær.


  1. Afhold samtalen om drypvis fravær tidligt for at opfange årsager, og hvad der kan gøres

  2. Brug en kalender til at skabe et fælles overblik over graden fraværet

  3. Forbered dig grundigt, og vær klar til efterfølgende at afholde hyppige, korte opfølgningssamtaler

  4. Vær opmærksom på, hvordan du kommunikerer om jeres sygefraværssamtale. Hold fokus på, at det handler om omsorg fremfor kontrol. 

Find flere tips og værktøjer til den effektfulde samtale om sygefravær på Cabis hjemmeside.

Værktøj: Sygefraværstrekanten

Brug trekanten i sygefraværssamtalen for at sikre dig, du får taget hensyn til både: 

✓ Medarbejderen
Fokus på fravær ikke sygdom

✓ Kollegerne/teamet
Fokus på det fælles ansvar

✓ Kerneopgaven
Fokus på at løse en fælles opgave.

På den måde holder du fokus på at sikre driften og drejer samtalen væk fra at handle om sygdom, men derimod om medarbejderens bidrag ind i den fælles opgaveløsning. 

Download sygefraværstrekanten

Viden fra Sygefraværsugen 2023

Systematik, gennemsigtighed og dialog er nøgleordene i håndteringen af drypvis sygefravær

Cabis seniorkonsulent, Marlene Fabrins, indtryk efter Sygefraværsugen er, at SMV’erne ofte sætter spørgsmålstegn ved, hvordan de skal håndtere den negative påvirkning, som drypvis fravær har på driften, kulturen, fællesskabet og den fælles opgaveløsning.

Vi har derfor sammensat en Q&A baseret på de 5 spørgsmål, Marlene hyppigst blev stillet under Sygefraværsugen:


  1. Hvordan kan jeg arbejde mere systematisk med drypvis sygefravær i virksomheden?
    Der er flere indgangsvinkler. Det handler dels om systematisk at indsamle og finde mønstre i data. Men systematikken ligger også i at skabe tydelige rammer og retningslinjer. 
    Alle skal vide, hvilken politik virksomheden har for at håndtere fraværet, og hvordan roller og ansvar er fordelt.

  2. Hvilke gevinster kan jeg opnå ved at gennemføre indsatser for at mindske det drypvise sygefravær? 
    Udover den forventelige gevinst – nemlig at nedbringe sygefraværet – skaber en indsats til håndtering af drypvis sygefravær også en tryghed hos både ledere og medarbejdere. Lederen oplever en tryghed i at vide, hvordan de skal gribe det an, når en medarbejder hyppigt er fraværende. Medarbejderen oplever tryghed i at vide der bliver taget hånd om vedkommendes situation. Og de øvrige medarbejdere er trygge ved, at der sker en systematisk indsats, når deres kollega ofte er fraværende.

  3. Hvor meget vil jeg kunne påvirke det drypvise sygefravær ved at gøre en indsats?
    Den dialogbaserede indsats, der skal til for at arbejde målrettet med det drypvise sygefravær, kan give dig en unik viden. Det kan vise, om der er noget i fx arbejdsmiljøet eller opgaveløsningen, der har indflydelse på fraværet. Dermed får du en klar indikation af, hvor du kan sætte ind for at nedbringe sygefraværet generelt.

  4. Hvordan sikrer jeg mig, at samtalen med medarbejderen ikke kun kommer til at omhandle sygdom?
    Du skal bruge de rette værktøjer til at styre samtalen væk fra at være sygdomsrelateret til i stedet at fokusere på opgaveløsningen. Brug værktøjet, sygefraværstrekanten, som du finder længere oppe i nyhedsbrevet. Det kan hjælpe dig med at tage de rigtige hensyn i samtalen og holde fokus på at mindske fraværet og sikre driften. 

  5. Hvordan undgår jeg, at det bliver negativt modtaget, når der oftere bliver indkaldt til sygefraværssamtaler?
    Det er vigtigt, at alle kender virksomhedens sygefraværspolitik og ved, hvilke initiativer, der går i gang, når en medarbejder ofte er fraværende. Når håndteringen af sygefraværet er sat i system og ens for alle, er der mindre tilbøjelighed til, at medarbejderne føler sig uretfærdigt behandlet.

Vil du gerne gøre noget ved det drypvise sygefravær? Her er et godt sted at starte!

Mangler I viden om, hvordan I skal håndtere det drypvise sygefravær? Cabi er klar med en sparring på, hvordan en sygefraværspolitik kan være det helt afgørende værktøj til at opnå resultater. 

Vores erfaring viser, at når man laver tydelige retningslinjer for, er det med til at øge trivslen hos både ledere og medarbejdere.  

Cabis konsulenter har mange års erfaring med at rådgive virksomheder i, hvordan en sygefraværspolitik kan få en markant effekt på det drypvise sygefravær.  

Skal vi også hjælpe jer? Kontakt os for at høre nærmere. 

Ane Baun Nielsen
Konsulent
2426 7479 | ane@cabiweb.dk

Birgitte Poulsen
Chefkonsulent
2293 7666 | bpo@cabiweb.dk

Marlene Fabrin
Seniorkonsulent
2234 3965 | fab@cabiweb.dk

Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os.
Det er gratis for virksomheder og kommuner, fordi vi er på finansloven.

Virksomheder spørger os typisk om, hvordan de mindsker sygefravær og sikrer trivslen, får succes med at ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet eller navigerer i gældende lovgivning om fleksjob og sygedagpenge.

Kontakt os

Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked,
hvor mennesker og virksomheder lykkes!


Tlf.: 8612 8855
cabi@cabiweb.dk

Cabi
Åboulevarden 70, 3.
8000 Aarhus C
Denmark
Du modtager denne mail, da du har sagt ja tak til at modtage nyheder fra Cabi.
Opdater personlige oplysninger eller afmeld nyhedsbrev


Email Marketing by ActiveCampaign