 |
Har du fået dette nyhedsbrev tilsendt fra en ven eller kollega, og vil du gerne have dit eget, kan du tilmelde dig her |
|
Kære
Et stigende antal danskere har en hjerne, der tænker anderledes end gennemsnittet. De betegnes i videnskabelige termer som neurodivergente. Et fællestræk for mange neurodivergente er, at de har en eller anden form for diagnose, fx autisme, ADHD, tal- eller ordblindhed, angst, Aspergers, OCD eller Tourettes syndrom.
I takt med, at antallet af neurodivergente stiger, er flere og flere af landets virksomheder begyndt at se nærmere på, hvordan de indretter arbejdspladsen på måder, så alle hjerner kommer til at trives. Og det er en rigtig god idé. For én ting er sikkert: Din virksomhed kommer ikke udenom at skulle rekruttere en eller flere neurodivergente medarbejdere i fremtiden.
Til jer, der endnu ikke er så langt og kun har få eller ingen neurodivergente i medarbejderstaben, kommer vi i dette nyhedsbrev med en række anbefalinger til, hvordan din virksomhed sikrer, at jeres neurodivergente medarbejdere kommer godt i gang med arbejdslivet og opnår trivsel i hverdagen.
Du vil blive præsenteret for følgende indhold:
-
Interview med professor Thomas Bredgaard, der forklarer, hvorfor din virksomhed ikke kommer udenom at skulle rekruttere neurodivergente medarbejdere, hvis I vil drive en sund forretning
-
Guide til rekruttering og onboarding af neurodivergente medarbejdere
-
7 gode råd til daglig ledelse af jeres neurodivergente medarbejdere
-
Vejledning i at få neurodivergente i job med de handicapkompenserende ordninger
-
Guide til at forebygge mistrivsel - også blandt neurodivergente medarbejdere
-
Mulighed for at gense Cabis webinar "Bliv klar til at lede neurodivergente medarbejdere".
God fornøjelse! |
|
Interview med professor Thomas Bredgaard, Aalborg Universitet:
”Omfavn de neurodivergente – der er ikke råd til at lade være” |
|
|
|
Den neurodivergente hjerne kan udmønte sig i styrker som øget kreativitet, stor teknisk indsigt og evnen til at holde fokus på ét bestemt emne i lang tid. Bagsiden er, at neurodivergente ofte har sociale udfordringer, og mange af dem kan have svært ved at finde sig til rette i et arbejdsfællesskab – i hvert fald hvis ikke de bliver mødt af særlige hensyn.
Den hensyntagen er langt fra en selvfølge på landets arbejdspladser, og derfor står et stigende antal neurodivergente i dag helt udenfor arbejdsmarkedet. Det bekymrer Thomas Bredgaard, professor i arbejdsmarkedsforhold ved Aalborg Universitet. Han forsker bl.a. i virksomheders sociale ansvar og påpeger, at landets arbejdsgivere bliver nødt til at omfavne den voksende gruppe af neurodivergente, hvis de vil sikre sig den nødvendige arbejdskraft. |
|
 |
Thomas Bredgaard, AAU |
|
|
"Der gemmer sig store, uudnyttede arbejdskraftressourcer blandt de neurodivergente, og ved at få dem i beskæftigelse kan virksomhederne afhjælpe nogle af de rekrutteringsudfordringer, de slås med i øjeblikket. Så det er egentlig win-win for alle parter," mener han.
Godt hver femte er neurodivergent
Flere nye undersøgelse peger på, at mellem 15 og 20 procent af befolkningen kan betegnes som neurodivergente. Thomas Bredgaard forklarer, at tallet formentlig er langt højere.
"Der findes et stort mørketal af personer, der går rundt med et usynligt handicap og som egentlig passer ind i gruppen af neurodivergente, dog uden at være diagnosticeret," siger han.
Det ligger imidlertid fast, at antallet af personer, der i disse år bliver udredt og får papir på, at de har en psykisk diagnose, er i vækst – specielt blandt unge. Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er psykiske diagnoser den hyppigste årsag til, at mange unge har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Af de godt 43.000 unge mellem 15 og 24 år, der hverken er i job eller uddannelse, har godt 40 procent en psykisk diagnose.
"Det er med andre ord helt afgørende for virksomhedernes fremtidige konkurrenceevne, at de formår at indrette arbejdspladsen, så den kan rumme den stadigt voksende gruppe af neurodivergente unge. Det bliver en dyr affære for både virksomhederne og samfundet som helhed, hvis vi ikke lykkes med den opgave. Det er der simpelthen ikke råd til," siger Thomas Bredgaard, der sammen med flere kolleger netop er påbegyndt et stort forskningsprojekt finansieret af Det Frie Forskningsråd (2025-2028), hvor målet er at undersøge mulighederne for at inkludere flere unge med diagnoser i arbejdslivet.
Sæt fokus på medarbejderen – ikke diagnosen
Ifølge Thomas Bredgaard skal virksomhederne ikke frygte, at det er en uoverstigelig opgave at få en neurodivergent inkluderet på arbejdspladsen, selvom forskellige sanseforstyrrelser ofte er langt mere belastende for neurodivergente end for personer med en normal hjerne.
Allerede i rekrutteringsfasen er arbejdsgiverne nødt til at revidere deres opfattelse af, hvordan den ideelle medarbejder ser ud. Der findes ikke rigtige eller forkerte hjerner, og arbejdergiverne kan jo starte med at gemme berøringsangsten væk i forhold til psykiske diagnoser. Du får jo kun den perfekte medarbejder, når du laver det rigtige match mellem medarbejderen og de opgaver, der skal løses. Her er det egentlig ligegyldigt, om medarbejderen har en hjerne, der tænker anderledes end gennemsnittets, når blot matchet er det rigtige."
Hvis din virksomhed står foran at skulle ansætte en neurodivergent for første gang, kan I ifølge Thomas Bredgaard forvente at skulle afsætte ekstra ressourcer til individuel og situationsbestemt ledelse, fx i en onboardingperiode.
"Med nogle enkle tilpasninger i det fysiske arbejdsmiljø, støtte og forståelse fra kolleger og hyppige samtaler mellem leder og medarbejder i opstartsfasen kan man dog ret hurtigt få indrettet sig, så alle trives," mener Thomas Bredgaard og fortsætter:
"Helt grundlæggende handler det om at udvise lidt mere rummelighed og have blik for, at neurodivergentes behov også er vidt forskellige. Arbejdsgiveren skal fx undgå at komme alle med en bestemt diagnose i samme båd. Det er jo ikke alle med autisme, der har matematiske superkræfter og synes det er fantastisk at sidde afskærmet for sig selv og lave computerkoder hele dagen. Nogle gør måske, men bestemt ikke alle." |
|
|
|
|
Onboarding af neurodivergente - hvordan gør du?
For nogle neurodivergente er det et meget stort skridt at gå i gang med et nyt job. Derfor kan du som arbejdgiver ikke bruge en standardmodel, når du vil ansætte neurodivergente medarbejdere og give dem en god opstart i din virksomhed. Et veltilrettelagt, individuelt onboardingforløb og de rette tilpasninger er derimod vigtige værktøjer til at hjælpe dem godt i gang. |
Læs om onboarding af neurodivergente |
|
|
|
|
Gode råd til ledelse af neurodivergente
One size fits nobody! Det er den korte opsummering af, hvad man skal huske, når man som leder arbejder med en neurodivers medarbejdergruppe. Men hvad gør du så, når du har ansvaret for, at medarbejdere med forskellige hjerner trives på arbejdspladsen inden for de rammer og ressourcer, der er til rådighed? Det får du svaret på her. |
7 råd til ledelse af neurodivergente |
|
|
|
|
Gør brug af de handicapkompenserende ordninger
Når en medarbejder har en varig og betydelig funktionsnedsættelse, kan der være ekstra støtte at hente i jobcentrets værktøjskasse – nemlig ved at bruge de handicapkompenserende ordninger. Men hvordan er ordningerne skruet sammen, og hvem kan bruge dem? Få svaret her. |
Bliv klogere på ordningerne |
|
|
|
|
Forebyg mistrivsel blandt dine neurodivergente medarbejdere
Neurodivergente medarbejdere skal ofte bruge ekstra ressourcer på at tilpasse sig de gængse rammer på arbejdpladsen. Det kan give en øget risiko for at havne i mistrivsel – og det skal du som arbejdsgiver være ekstra opmærksom på. Her får du adgang til en række værktøjer, du kan bruge til at forebygge mistrivsel i din virksomhed. |
Skab trivsel på arbejdspladsen |
|
|
|
|
Gense webinaret "Bliv klar til at lede neurodivergente medarbejdere"
I uge 6 var mere end 220 personer tilmeldt Cabis webinar med fokus på neurodivergente medarbejdere.
På webinaret kom Signe Bloch-Krarup, chefkonsulent i Cabi, og Tina Fogh, seniorkonsulent i Cabi, med gode råd til, hvordan din virksomhed kan skabe gode og klare rammer for neurodivergentes arbejde, fx ved oprettelse af stilleområder, give plads til hjemmearbejde, lave fleksible arbejdstider eller give mulighed for at spise frokost andre steder end i en larmende kantine.
Webinaret bød også på anbefalinger til konkrete ledelsesværktøjer, fx dialognøglen og brugen af den svære samtale, og introduktion til de handicapkompenserende ordninger og mentorordninger.
Webinaret kan anbefales til dig, der er leder eller HR-ansvarlig i en virksomhed og arbejder med social bæredygtighed, diversitet samt rekruttering og tilknytning af neurodivergente medarbejdere. |
Se eller gense webinaret her |
|
Har du spørgsmål eller brug for sparring?
Så er du velkommen til at tage fat i Signe eller Tina |
|
|
|
|
Vidste du at…
Du kan ringe til Cabi og få gratis hjælp og sparring 📞
Fx om håndtering og forebyggelse af sygefravær, socialt ansvar, rekruttering, samarbejde med jobcentret og meget mere.
8612 8855 |
|
|
Har du brug for et servicetjek?
Få en 360 graders screening af din virksomheds sociale ansvar.
Interesseret i at høre mere?
Kontakt Signe |
|
Lyt til Cabis Podcast (Arbejds-)Plads til flere
Viden og inspiration til dig, der arbejder med inklusion og fastholdelse af udsatte og sårbare mennesker på arbejdsmarkedet.
Lyt med |
|
|
|
Få løbende inspiration - følg os på sociale medier: |
|
Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked,
hvor mennesker og virksomheder lykkes! |
|
Cabi Åboulevarden 70, 3. 8000 Aarhus C Denmark Du modtager denne mail, da du har sagt ja tak til at modtage nyheder fra Cabi.
Opdater personlige oplysninger eller afmeld nyhedsbrev |
 |
|
|
|
|