 |
Har du fået dette nyhedsbrev tilsendt fra en ven eller kollega, og vil du gerne have dit eget, kan du tilmelde dig her |
|
Kære
Hører du til de virksomhedsledere, der har ubesatte stillinger og medarbejdere, der løber lidt for stærkt?
Så kan I måske med fordel begynde at rekruttere på en lidt anden måde.
Hvis I systematisk gennemgår arbejdsgange i virksomheden og identificerer de konkrete, mindre opgaver, der kan løses på reduceret timeantal, kan I få værdifuld arbejdskraft, der bidrager til forretningen.
Det viser resultaterne fra Cabis seneste projekt "Grøn omstilling – en nøglebrik til social inklusion".
Her har virksomhedsbesøg i lidt mere end 1000 små og mellemstore virksomheder i Hedensted, Esbjerg, Holstebro, Herning og Ikast-Brande resulteret i, at knap 400 udsatte ledige er kommet i enten ordinær eller støttet beskæftigelse.
Virksomhedsbesøgene har de lokale jobcentre og erhvervsråd stået for. De har med afsæt i den enkelte virksomheds aktuelle behov for arbejdskraft, hjulpet indehavere og ledere med at identificere opgaver, som kan aflaste nuværende medarbejdere, og som kan løses af ledige med nedsat arbejdsevne.
Det er den indsats, der har resulteret i de flere hundrede ansættelser, og som har tilført arbejdskraft til virksomhedernes grønne omstilling i projektperioden fra januar 2023 til februar i år.
Ifølge seniorkonsulent i Cabi, Carsten Lunden, der har været projektleder i "Grøn omstilling – en nøglebrik til social inklusion", er der relevant læring at hente i projektresultaterne: |
|
|
|
Projektet har vist, at når virksomheder rekrutterer til konkrete opgaver, som enten ikke bliver løst i dag, eller som aflaster nuværende medarbejdere, er der værdifuld arbejdskraft at hente blandt den gruppe ledige, der har nedsat arbejdsevne. |
|
|
|
Arbejdskraft i et større perspektiv
Fokus i projekt "Grøn omstilling – en nøglebrik til social inklusion" har været at hjælpe virksomhederne med at finde arbejdskraft specifikt til grønne opgaver blandt ledige på kanten af arbejdsmarkedet.
Men metoden med at identificere mindre opgaver og rekruttere medarbejdere med nedsat arbejdsevne til at løse dem, kan skabe værdi for alle virksomheder, der er på udkig efter flere medarbejdere. Det pointerer souschef og projektansvarlig i Cabi, Ea Nielsen: |
|
|
|
Det er en fornøjelse at se, hvordan en virksomhed kan vokse på flere parametre ved at tage et socialt ansvar og ansætte en, der måske havde opgivet håbet om at få et arbejde igen. Ikke blot vokser den nye medarbejder med opgaverne og det nye ansvar, samtidig kan kollegerne glæde sig over at hjælpe et menneske med at få bragt sine ressourcer i spil, og virksomheden kan løse flere opgaver.
|
|
|
Netop de aspekter folder vi ud i dette nyhedsbrev:
-
Læs, hvordan to virksomheder har rekrutteret arbejdskraft til grønne opgaver
-
Se, hvordan Sihm Højtryk A/S nu er godt på vej med ESG-rapportering med medarbejder på nedsat tid
-
Lær opgaveværktøjet at kende, som du kan bruge til at identificere opgaver, der kan løses af en ny medarbejder på nedsat tid
-
Dyk ned i metodeguiden fra "Grøn omstilling – en nøglebrik til social inklusion" og bliv meget klogere på projektet
-
Lyt til det nyeste episode af Cabis podcast "Arbejdsplads til flere".
|
|
|
|
 |
Projektet "Grøn omstilling – en nøglebrik til social inklusion" er støttet af Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. |
|
|
|
 |
Case: Ledige fra kanten nedbringer ressourceforbruget hos VTI A/S
I VTI A/S har tre medarbejdere, der har haft svært ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, skabt struktur og orden på reservedelslageret. |
Læs, hvordan VTI A/S har rekrutteret |
|
 |
Case: Hos Triarca A/S bidrager Tomaz og Rytis til Danmarks grønne infrastruktur
Et opkvalificeringsforløb har skaffet Triarca A/S arbejdskraft, der bidrager til elforsyningen. |
Sådan fik Triarca A/S mere arbejdskraft |
|
|
|
|
Video: Sihm Højtryk A/S fik arbejdskraft ved at rekruttere anderledes
Sihm Højtryk A/S identificerede en opgave på fire timer om ugen. Nu er Birgitte i job, og virksomheden er kommet godt i gang med ESG-dokumentation.
Se, hvordan Sihm Højtryk A/S fik en medarbejder til ESG-rapportering. |
|
|
|
|
Vil du også gerne have hjælp til at rekruttere medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet?
Kontakt Ea Nielsen eller Pernille Juhl |
|
|
|
|
|
Find opgaver i virksomheden
Har I afdækket, om I har opgaver, der kan løses af ledige fra kanten af arbejdsmarkedet?
Det kan være opgaver, I ikke får løst i dag, eller opgaver, der vil frigive tid hos fx de faglærte, hvis I overdrager dem til en medarbejder, der er hos jer nogle timer om ugen.
Opgaveværktøjet kan hjælpe dig på vej. |
|
|
|
Sådan bruger du værktøjet
-
Notér den konkrete opgave
-
Anslå de ugentlige timer
-
Vurdér, hvilke forudsætninger opgaven kræver.
|
Læs mere og hent opgaveværktøjet |
|
Særligt for dig, der arbejder i den aktive beskæftigelsesindsats |
|
|
Metodeguide: Tag udgangspunkt i virksomhedens behov – og få ledige i job
De gode resultater i projektet er primært blevet skabt ved at tage en ny tilgang i anvendelse i dialogen med virksomhederne.
Den går kort fortalt ud på, at alle møder med virksomheden sker uden en fast dagsorden, og at der udelukkende arbejdes "udefra og ind" med udgangspunkt i virksomhedens konkrete behov. De enkelte trin i fremgangsmåden er beskrevet i en ny, digital metodeguide. |
Se metodeguiden her |
|
|
|
|
Podcast
I den spritnye episode af Cabis podcast "Arbejdsplads til flere" går seniorkonsulent Carsten Lunden i dybden med, hvordan rekruttering med fokus på opgaver frem for stillinger skaffer mere arbejdskraft.
Desuden fortæller kvalitetschef i Sihm Højtryk A/S, hvad det har betydet for deres forretning at bruge den metode. |
Lyt til "Sådan fik Sihm Højtryk A/S vigtig arbejdskraft" |
|
|
|
|
Har du spørgsmål til projektet eller brug for sparring til S'et i ESG?
Så er du velkommen til at tage fat i Carsten Lunden. |
 |
Carsten Lunden
Seniorkonsulent
2925 1109 | cl@cabiweb.dk |
|
|
|
Vidste du, at…
Du kan ringe til Cabi og få gratis hjælp og sparring.
Fx om håndtering og forebyggelse af sygefravær, socialt ansvar, rekruttering, samarbejde med jobcentret og meget mere.
8612 8855 |
|
Podcast: Arbejdsplads til flere
Få viden og inspiration til, hvordan du som leder eller HR-ansvarlig kan tiltrække nye medarbejdere og skabe en socialt ansvarlig arbejdsplads med en lav medarbejderomsætning og et sundt arbejdsmiljø.
Find Cabis podcast |
|
|
|
|
Få løbende inspiration – følg os på sociale medier: |
|
Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked,
hvor mennesker og virksomheder lykkes! |
|
Cabi Åboulevarden 70, 3. 8000 Aarhus C Denmark
Du modtager denne mail, da du har sagt ja tak til at modtage nyheder fra Cabi.
Opdater personlige oplysninger eller afmeld nyhedsbrev |
 |
|
|
|
|