Share
Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌

Kære


Du behøver ikke grave længe efter det grå guld.


Seniorerne bliver mere og mere talrige på de danske arbejdspladser. I 2011 lå antallet af lønmodtagere over 60 år på 215.000. Det tal var i 2021 steget til 338.000. 


For nogle seniorer vil en tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ligge et sted i den nære fremtid. Nogle vil måske allerede være på vej ud på grund af nedslidning. Der er dog ingen grund til at se på sine seniormedarbejdere som nogen, der er på vej ud ad døren.


Hvis din virksomheds rammer kan sættes på den rigtige måde, kan du gøre det attraktivt for dine seniormedarbejdere at blive lidt længere. Ofte vil mange ikke være klar til at sige endegyldigt farvel til deres job, men gerne fortsætte flere år endnu – under de rette forudsætninger.


I dette nyhedsbrev kan du få viden og inspiration til hvordan. Bl.a. giver Mette Rønnau, direktør i Cabi, tre råd til at skabe attraktive rammer for seniorer, og så afliver vi også fem gængse myter om seniorer.

Pensionister eller arbejdskraft? Lederen har nøglen


Af Mette Rønnau, direktør i Cabi.


”Når jeg bliver gammel
Så vil jeg sidde på en bænk
Der hvor havet slår ind over molen”


Der er sikkert mange seniorer, der kan spejle sig i Peter AG’s ord. Det vil sikkert være dem, som er klar til at omfavne deres otium. Men der er også dem, som ikke er helt klar endnu.


Mette Rønnau, direktør i Cabi

Faktisk siger en rapport fra august 2023, at 2/3 af alle seniorer vil overveje at forlænge deres arbejdsliv, hvis forholdene er til det. Der er et kæmpe uudnyttet potentiale her, men det kræver proaktiv handling fra ledelsen.


Vi står fortsat med stor mangel på arbejdskraft. Fra marts 2023 til august 2023 var der i alt 93.000 forgæves rekrutteringsforsøg. Det viser den seneste rekrutteringssurvey fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (dec. 23). Store årgange trækker sig snart tilbage fra arbejdsmarkedet, og der er risiko for enormt tab af værdifuld arbejdskraft, erfaring og viden. 


Derudover er der god evidens for, at diversitet på en arbejdsplads er vigtig for både arbejdsmiljø og bundlinje. Diversitet handler ikke kun om forskellighed på tværs af køn, etnicitet og fysisk formåen. Det handler også om alder. Når generationer arbejder sammen, gør vi hinanden stærkere. Vi lærer af hinandens forskellige tilgange til opgaver og generelle livserfaringer.


Samtidig besidder seniormedarbejdere en masse erfaring, som virkelig er guld værd. Typisk har de været lang tid i samme virksomhed. De kender produktet, kulturen, virksomhedens DNA og kundehistorik til hudløshed. Og så kan de være den solide stamme, som de mindre erfarne læner sig op ad, hvis din virksomhed gennemgår en hektisk periode. 


Så hvordan kan du som leder eller HR-ansvarlig skabe attraktive og tydelige rammer for seniorer?

  1. Vær tydelig om mulighederne og fortæl om dem. Fx ved justering af arbejdstid og opgaver. Lav løbende storytelling, hvor I fortæller om de aftaler, I laver. Så ved de øvrige ansatte også, hvad virksomhedens politikker og kultur er i praksis. Hvis politikken ikke udleves, ses den ikke som en reel mulighed, selvom det står i personalehåndbogen. Det er ikke alle, der kan forestille sig mulige løsninger eller har modet til foreslå dem. Derfor er det vigtig at være tydelig om muligheden. Ellers bliver pension den ’nemme’ løsning.

  2. Invitér til en snak om behov ud fra medarbejderens livssituation. Ledelsen har et ansvar for at sætte rammen, så det er nemt for medarbejdere at tale om, hvad de har brug for. Hav gerne snakken tidligt, for der kan være behov for justeringer af arbejdsforhold i mange faser af livet. Ikke kun som senior. Det kan også være ved fysisk eller mental nedslidning, når man har små børn el.lign. Vær proaktiv og vis, at du gerne vil beholde medarbejderen.

  3. Når I så har snakken, kan I gennemgå medarbejderens opgaver. Er der noget, der skal byttes ud med andet? Nogle der skal fjernes? Giv opgaverne et eftersyn. Brug fx Cabi opgaveværktøj, når I sidder med det.

Det er ledelsen, der har nøglen til proaktivt at gøre det attraktivt at fortsætte i job og udskyde pensionen lidt endnu.

Fakta om seniorer på arbejdsmarkedet

  • 60 % af de seniorer, der forventer at trække sig før tid, siger, at bestemte faktorer vil kunne motivere dem til at blive længere.

  • 29 % af de seniorer, som forventer at trække sig tidligt, angiver fleksibel arbejdstid som en faktor, der kan få dem til at blive længere.

  • De tre vigtigste faktorer for at få seniorer til at overveje en forlængelse af deres arbejdsliv er:

  1. Flere fridage (40 %) 

  2. Mere fleksible arbejdstider (29 %) 

  3. Færre krav (14 %) 

Kilde: Rapporten Seniorklar, udført august 2023 af Faglige Seniorer.

Myter og fakta om seniorer


Der er mange misforståelser omkring seniorer på arbejdspladsen. Her kan du se et udvalg af de allermest sejlivede myter, sat sammen med data fra virkelighedens verden som viser et noget mere nuanceret billede.


❌Myte #1: Seniorer er oftere syge end andre medarbejdere
✔️Fakta: En undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at seniorer ikke har højere sygefravær end andre – snarere tværtimod. Faktisk ligger seniorernes gennemsnitssygefravær lavere end gennemsnittet for alle medarbejdergrupper på landsplan.


❌Myte #2: Seniorer er dårligere til at tilegne sig ny viden
✔️Fakta: Det bliver ikke sværere at lære med alderen – det bliver bare anderledes. Fylder man en masse paratviden på en ung medarbejder og en seniormedarbejder, vil den unge person typisk huske mere. Men seniormedarbejderen vil typisk have en større erfaring at forbinde ny viden med. De vil derfor være bedre til at sætte ny viden ind i større sammenhænge.


❌Myte #3: Seniorer er på vej på pension
✔️Fakta: Pensionsalderen er blevet flydende, og det betyder også, at der er stor forskel på, hvornår den enkelte medarbejder planlægger at gå på pension. Derfor er en aktiv seniorpraksis med fokus på fleksibilitet væsentlig for beslutningen om pensionstidspunkt.


❌Myte #4: Seniorer gider ikke efteruddanne sig
✔️Fakta: Nogle studier peger på, at seniorer ikke efteruddanner sig i lige så høj grad som yngre medarbejdere. Et dansk studie viser derimod, at 85 procent af de seniorer, der tilbydes efter- og videreuddannelse, tager imod det, men at seniorerne i visse brancher kun sjældent får det tilbudt.


❌Myte #5: Seniorer er mere egenrådige og tilpasser sig ikke organisationen
✔️Fakta: Både seniorer og deres yngre kolleger er nogenlunde lige gode til at løse deres kerneopgaver, men ofte er seniorer også bedre til alt det, der ligger uden for kerneopgaven, som fx at skabe bedre trivsel og arbejde på tværs.


Kilde: Sene Skift – når seniorer skal finde nyt job, rapport af Aske Juul Lassen, 2022

Webinar

Bliv en attraktiv arbejdsplads for seniorer |

16.04.2024 kl. 8.15-9.00


Flere og flere medarbejdere over 60 år vil gerne fortsætte på arbejdsmarkedet. Men deres ønsker, behov og muligheder for at kunne det er meget forskellige og kalder på fleksible løsninger. 


På dette webinar får du inspiration til, hvordan I udvikler en attraktiv seniorpraksis.

Læs mere og tilmeld

Har du en seniormedarbejder, der er i risiko for at blive nedslidt? Så er der gode nyheder. Sporskifteordningen bliver permanent i 2024. 


Sporskifteordningen kan forebygge en utidig afsked ved at gøre medarbejderen klar til at bestride nye stillinger, der tager hensyn til vedkommendes begrænsninger. Ordningen gør det muligt for ansatte, der er i risiko for psykisk eller fysisk nedslidning, at gå nye veje i arbejdslivet. 

Det kan fx være støtte til at få beskæftigelsesrettet vejledning og afklaring, erhvervsrettet efteruddannelse og eventuel praktik i en anden virksomhed. På den måde kan de blive i stand til at løse nye opgaver uden at skulle søge nyt arbejde. Dermed kan din virksomhed undgå at skulle sige alt for tidligt farvel til en værdifuld medarbejder.


Sporskifteordningen er ikke forbeholdt seniorer, men gælder for alle med nedslidningstegn. Der er ingen krav til, hvilken jobfunktion eller uddannelse medarbejderen har.


Din virksomhed skal selv søge støtte fra puljen og tildeles tilskud på vegne af den enkelte medarbejder.

Læs mere om ordningen

Har du spørgsmål eller brug for sparring?

Så er du velkommen til at tage fat i Helle, der sidder klar
til at svare på dine spørgsmål.

Helle Winding
Konsulent
2084 2090   |  win@cabiweb.dk

Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked,
hvor mennesker og virksomheder lykkes!

Cabi
Åboulevarden 70, 3.
8000 Aarhus C
Denmark
Du modtager denne mail, da du har sagt ja tak til at modtage nyheder fra Cabi.
Opdater personlige oplysninger eller afmeld nyhedsbrev


Email Marketing by ActiveCampaign