|
|
|
Ny beskæftigelsesreform: Mindre bureaukrati, mere fokus på job
I 2026 får den nye beskæftigelsesreform reel betydning i praksis. De traditionelle jobcentre, som vi kender dem, ophører, og kommunerne får større frihed til selv at organisere beskæftigelsesindsatsen. I nogle kommuner vil indsatsen fortsat være organiseret med navnet ”Jobcenter”, mens andre kommuner vil gå nye veje og navngive beskæftigelsesindsatsen anderledes.
For jer som virksomhed betyder reformen færre faste proceskrav, men også at samarbejdet om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere kan se forskelligt ud fra kommune til kommune.
Samtidig er det nyt, at a-kasserne har ansvaret for at hjælpe ledige i job i starten af ledighedsperioden. Det betyder, at jeres første rekrutteringskontakt i stigende grad kan komme fra a-kasserne og ikke kun fra kommunen. I praksis kan I derfor opleve at blive kontaktet af flere forskellige a-kasser samtidig med kommunen.
Reformen indebærer også betydelige besparelser, og sammen med den øgede lokale frihed kan serviceniveauet variere fra kommune til kommune. Det gør det endnu vigtigere, at I som virksomhed er tydelige om jeres behov og efterspørger en enkel indgang, klare rammer for samarbejdet og konkret viden om de ordninger, der kan hjælpe nye medarbejdere i job hos jer. |
|
|
|
Hvad kan I gøre nu?
Få afklaret, hvem jeres faste kontakt er i kommunen og a-kassen, og hvilke konkrete rekrutterings- og støttemuligheder de kan tilbyde jer. |
| Læs mere om reformen |
|
|
|
|
|
Ungeløftet: Nye veje til arbejdskraft
Ungeløftet, der er en del af en bred politisk aftale, giver jer som virksomhed en mere direkte adgang til unge, der står uden job og uddannelse. Det sker gennem lokale partnerskaber mellem kommuner, virksomheder og civilsamfund.
For mange små og mellemstore virksomheder kan Ungeløftet blive en ny rekrutteringsvej – fx via praktikker, småjobs eller konkrete jobåbninger med få ugentlige timer. Jo mere præcist I kan beskrive opgaver og behov, jo lettere er det at skabe et match, der kan udvikle sig til fast tilknytning for unge uden fodfæste på arbejdsmarkedet.
Lederalliancen – et partnerskab mellem Lederne, Dansk Industri og videnshuset Cabi, finansieret af Tuborgfondet – er ét eksempel på en indsats, der omsætter Ungeløftets intentioner til konkrete jobmuligheder. Partnerskabet støtter virksomheder, der mangler erfaring med at rekruttere unge med udfordringer. |
|
|
|
Hvad kan I gøre nu?
Start i det små med en konkret jobåbning, og aftal én fast kontaktperson i kommunen, eller tag kontakt til Lederalliancen. |
| Læs mere om Ungeløftet |
|
|
|
|
|
Sygedagpengeregler: Mere fleksibilitet fra 1. juli 2026
Fra 1. juli 2026 ændres reglerne på sygedagpengeområdet. Det sker som et led i beskæftigelsesreformen. For jer betyder det mindre kommunal indblanding og et større ansvar hos jer for den tidlige opfølgning på sygefravær.
Medarbejdere med ukomplicerede sygdomsforløb skal som udgangspunkt ikke længere til samtaler med kommunen. Har medarbejderen et job at vende tilbage til og forventes raskmeldt inden 26 uger, er der ikke længere krav om kommunale samtaler. Dialogen om sygeforløbet flyttes dermed i højere grad til arbejdspladsen.
Det betyder, at I får en mere central rolle i at fastholde kontakten, aftale gradvis tilbagevenden og vurdere behovet for tilpasninger i arbejdet. Kommunen kan fortsat inddrages, men kun når der er et behov – ikke som standard. |
|
|
|
Hvad kan I gøre nu?
Gennemgå jeres sygefraværspraksis, og sørg for klare aftaler om tidlig kontakt og løbende opfølgning. Indled tidligt dialogen med kommunen om, hvordan samarbejdet skal fungere i de konkrete forløb.
På vores hjemmeside kan du downloade en fastholdelsesplan, som kan bruges i dialogen med den sygemeldte medarbejder. |
| Læs mere om de nye regler |
|
|
|
|
|
Beskæftigelsesfradrag kan styrke rekruttering af seniorer
Fra 2026 forhøjes og udvides det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer, så det nu gælder for personer med op til fem år til folkepensionsalderen. Tidligere var perioden to år. Fradraget udgør 8,5 % af arbejdsindkomsten – op til ca. 37.000 kr. årligt i perioden 2026-2028.
For jer giver det et konkret redskab til at fastholde erfarne medarbejdere længere i job. I en tid, hvor mange virksomheder er afhængige af seniorers erfaring og viden, kan fradraget bruges bevidst i dialogen med medarbejdere og kandidater som et konkret økonomisk incitament.
Samtidig kan det udvide rekrutteringsgrundlaget, især når fradraget kombineres med fleksible løsninger som deltidsarbejde, gradvis tilbagetrækning eller tilpassede opgaver. |
|
|
|
Hvad kan I gøre nu?
Gør fradraget synligt i rekrutteringen, og tilbyd fleksible rammer, der gør det attraktivt for seniorer at blive i job. |
| Læs mere i faktaarket |
|
|
|
|