Share
Vi har samlet en række informationer, der kan gøre dig klogere på, hvilke ordninger du kan gøre brug af, hvis du vil inkludere indvandrere med ikke-vestlig baggrund på din arbejdsplads.
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌

Kære


Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for, at der blandt indvandrere og deres efterkommere findes mange uudnyttede arbejdsressourcer. Og ved at hente nye medarbejdere netop i denne gruppe kan virksomhederne afhjælpe nogle af fremtidens rekrutteringsudfordringer.


Den positive udvikling bekræftes af tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der viser, at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget ganske markant. De senest tilgængelige tal viser, at stigningen især har været stor siden 2015, hvor beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 52,0 procent i 2015 til 66,4 procent i 2022. Det er i særlig grad kvinder fra ikke-vestlige lande, der har stået for fremgangen.


På trods af fremgangen har indvandrere fra ikke-vestlige lande fortsat en væsentligt lavere beskæftigelsesfrekvens end personer af dansk oprindelse. Forskellen er dog blevet mindre over de seneste ti år. Den seneste opgørelse viser, at beskæftigelsesgabet i 2012 var på 26 procentpoint. I 2022 var forskellen reduceret til 17 procentpoint.


Ifølge Trine Rask Thomsen, seniorkonsulent i Cabi, skyldes beskæftigelsesgabet blandt andet, at nogle virksomheder fortsat er tøvende over for at ansætte personer med ikke-vestlig baggrund.

Det er egentlig lidt overraskende med tanke på, at der mangler ledige hænder i flere brancher. Det, vi hører, er, at manglen på arbejdskraft er størst inden for en række servicefag, i restaurationsbranchen og inden for industrien. Mange af de ufaglærte jobs, der står ubesatte hen, kan sagtens varetages af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere.

Når virksomhederne er tilbageholdende med at rekruttere blandt disse grupper, bunder det ifølge Trine Rask Thomsen i bekymringer for, om de kan tackle sproglige udfordringer, eller om personer fra ikke-vestlige lande kan forstå den kultur, der er på en dansk arbejdsplads.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at målgruppen er meget forskelligartet. Nogle indvandrere vil stort set være selvkørende efter en kort instruktion, mens andre vil have brug for målrettede indsatser og støtte, som gør, at der går lidt længere tid, inden de falder til i jobbet, siger Trine Rask Thomsen og fortsætter:


Virksomhederne skal derfor være klar over, at der findes masser af ordninger, de kan benytte sig af, fx virksomhedsforlagt sprogundervisning. Der vil være hjælp at hente i jobcentret, og det gælder om at få etableret et samarbejde med dem hurtigst muligt, så man i fællesskab finder løsninger, der matcher virksomhedens behov for arbejdskraft.

Virksomheder kan søge om tilskud til frikøb af medarbejdere, der fungerer som sprogmakkere for IGU-ansatte. Du kan læse mere om puljen her


Mange af de bekymringer, der hersker om ikke-vestlige indvandrere og deres arbejdsevne, fordufter som regel ret hurtigt, når virksomhederne åbner døren og tilbyder dem jobs. 

Arbejdsgiverne finder jo ud af, at ikke-vestlige indvandrere ikke er spor anderledes end os andre. De bliver også motiveret, når de får rigtige opgaver, rigtige kolleger og i sidste ende også en rigtig løn for deres arbejde.

Herunder har vi samlet en række informationer, der kan gøre dig klogere på, hvilke ordninger du kan gøre brug af, hvis du vil ansætte indvandrere med ikke-vestlig baggrund på din arbejdsplads og give dem den bedst mulige start på ansættelsesforholdet i din virksomhed.

Muligheder og økonomi: Nydanske medarbejdere i virksomheden

 
Der er mange veje til at rekruttere arbejdskraft blandt nydanskere. Du får her et overblik over de muligheder og ordninger, din virksomhed kan at gøre brug af, når I ansætter eller åbner dørene for nydanske medarbejdere - også hvis ansættelsen kun er på få timer om ugen.

Læs mere om mulighederne her

Bliv klar til at tage godt imod de nye medarbejdere


Den første tid i virksomheden er ofte afgørende for, om et ansættelsesforhold bliver en succes. Få gode råd til, hvordan I kan forberede jer, inden I tager indvandrere ind i praktik, løntilskud eller lønnede timer, og hvordan I får den nye medarbejder godt ombord i virksomheden.

Sådan sikrer du en god modtagelse

Lær at navigere i sprog og kulturer

 
Når du ansætter mennesker med en anden kulturel baggrund, kan det give nogle særlige udfordringer både i forhold til sproget og de kulturelle opfattelser, vedkommende har med sig. Bliv klogere på, hvorfor de typiske misforståelser opstår, og hvordan du som leder eller kollega kan styrke den sproglige indlæring undervejs i ansættelsesforløbet.

Undgå sproglige og kulturelle konflikter

Få styr på sikkerheden (på flere sprog)


Det er ikke sikkert, at den nye kollega kommer fra en arbejdskultur med samme holdninger til sikkerhed, som I har hos jer. Og det kan potentielt udgøre en forhøjet risiko for arbejdsulykker. I en kort film finder du en beskrivelse af, hvorfor sikkerheden er så vigtig. Vis filmen for den nye kollega på første arbejdsdag. Filmen findes på engelsk, ukrainsk, arabisk, persisk og tigrinya.

Find filmene her

Kender din virksomhed til IGU'en?


Hvis din virksomhed vil gøre en ekstra indsats for at hjælpe flygtninge og familiesammenførte ind på arbejdsmarked, skal I være opmærksomme på IGU'en. Det er et 2-årigt uddannelsesforløb, der kombinerer arbejde og uddannelse med henblik på varig og ordinær beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.


Nu kan virksomheder søge om tilskud til frikøb af medarbejdere, der fungerer som sprogmakkere for IGU-ansatte. Du kan læse mere om puljen her

Besøg også Cabis temaside om IGU

Har du spørgsmål eller brug for sparring?

Så er du velkommen til at tage fat i Trine Thomsen

Trine Rask Thomsen

Seniorkonsulent

2065 8697 | tri@cabiweb.dk

Få løbende inspiration - følg os på sociale medier:

Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked,
hvor mennesker og virksomheder lykkes!

Cabi
Åboulevarden 70, 3.
8000 Aarhus C
Denmark
Du modtager denne mail, da du har sagt ja tak til at modtage nyheder fra Cabi.
Opdater personlige oplysninger eller afmeld nyhedsbrev


Email Marketing by ActiveCampaign